views
Besøg ARKEN
Foto: Lasse Dearman

Sponsoreret af Arken

ESBEN WEILE KJÆR INDTAGER ARKEN MED ET BRAG
Artigeardit og Lamin gav intimkoncert i JD og snakkede selvtillid, samarbejde og sneakers

ARKEN ser frem i tiden med to ambitiøse udstillinger: Den toneangivende Refik Anadol sparker gang i en ny udstillingsrække, der skal løbe over tre år, og så kuraterer den danske kunstkomet Esben Weile Kjær en udstilling baseret på ARKENs egen samling af samtidskunst.

Der er noget særligt over at se ting, man allerede kender, i et nyt lys. Ting man husker fra sin barndom, sin opvækst. Objekter og billeder er et produkt af den tid, de er skabt i, men de sidder ikke fast i fortiden. Man kan altid finde nye perspektiver og nye veje ind i dem.

Det kan Esben Weile Kjær nikke genkendende til.

»Jeg husker tydeligt mit første besøg på ARKEN«, fortæller kunstneren i forbindelse med udstillingen ‘BUTTERFLY!’ på museet, hvor han skal gøre netop det – vise fortiden på en ny måde.

»Jeg var 15 år og genkendte mit liv i mange af værkerne. De lignende den verden, jeg var vokset op i. Damien Hirsts sommerfuglemalerier, Wolfgang Tillmans fotografi af grøntsager og cigaretskodder, Micha Kleins ‘Crystal Powder from God’. Det var kunst, som lånte fra 90’erne og 00’ernes populærkultur: Magasinforsider, cd-covers og musikvideoer«.

Esben Weile Kjær dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2022 og er en af tidens hotteste kunstnere. På trods af sin unge alder har han allerede udstillet på flere internationale museer, samt haft soloudstillinger i danske kunsthaller som Kunstforeningen GL Strand og Copenhagen Contemporary.

Nu rykker han ind i ARKENs lokaler ved Ishøj Strandpark. I ‘BUTTERFLY!’, der kan opleves fra 10. februar og året ud, skal han præsentere værker fra ARKENs samling i en udstilling, der tager udgangspunkt i hans eget blik på værkerne.

»Jeg håber, at det vil skinne igennem, at jeg har et ret personligt forhold til værkerne«, siger han.

Maecenas accumsan lacus vel facilisis volutpat est velit egestas dui. Eleifend mi in nulla posuere. Egestas tellus rutrum tellus pellentesque eu tincidunt tortor. Nulla at volutpat diam ut. In nulla posuere sollicitudin aliquam.

Remixkunst og popkultur
Esben Weile Kjær er født i 1992 og har haft lidt af en kometkarriere. Han har allerede præsenteret flere soloudstillinger i Danmark og udstillet internationalt i blandt andet Paris, Berlin og Miami. Hans kunst undersøger hans generations identitetsdannelse og leger med den populærkultur og de billeder, der var allestedsnærværende i hans opvækst i 90’erne og 00’erne.

»Jeg er barn af 90’erne«, udtaler han. »I børnehaven legede vi med Diddl-bamser i puderummet, mens Toy-Box hamrede ud af højttalerne. I folkeskolen spillede vi med Jojo’s og byttede Pokemon-kort i frikvarteret«.

Han er altså et barn af en verden, hvor poppen, optimismen og forbrugerismen var alt, og hvor der ikke var noget, der hed god og dårlig smag.

»Min smag er påvirket af alle de billeder, som har været tilgængelig i mit liv. Jeg har en stor kærlighed til pop. Og derfor tror jeg, at hierarkiet mellem den gode smag og kitsch ikke findes for mig«.
Weile Kjær har gjort det til en grundfilosofi at genanvende allerede eksisterende værker og billeder i en slags ‘remixkunst’.

»I min billedkunstneriske praksis opfinder jeg sjældent nye billeder, jeg manipulerer i højere grad billeder, der findes i verden i forvejen. På den måde remixer jeg de billedstrømme, som findes i vores samfund«.

Dermed stiller han også spørgsmål til vores hypermedierede hverdag, hvor alt opleves gennem noget andet.

Esben Weile Kjær dyrker et kunstideal, hvor kunstneren ikke er »et geni, der skaber billeder, som skal sige et eller andet bestemt om vores samtid«. Det handler mere om at »dvæle ved det eksisterende og forsøge at forstå det på en ny måde«, påpeger han. »Jeg prøver ikke at opfinde noget nyt, for det mener jeg ikke, er muligt«.
»Ikke som vi var, da de blev skabt, men som vi er i dag«
Med afsæt i den kunstneriske filosofi giver det god mening, at ‘BUTTERFLY!’ netop base-rer sig på allerede eksisterende værker, som Esben Weile Kjær har fået lov at kuratere og ‘remixe’ for at sætte dem i forhold til nutidens mediekultur og ungdomsliv.

I ‘BUTTERFLY!’ ser vi værkerne i et nyt lys og kan forhåbentlig »prøve at forstå os selv ud fra dem. Ikke som vi var, da de blev skabt, men som vi er i dag. For at kunne se fremad«, som Esben Weile Kjær siger det.

Han fortæller, hvordan han selv tænker om nogle af de værker, han har valgt til udstillingen. Blandt andet Micha Kleins ‘Crystal Powder from God’, fra 2000: »I det her billede og i 90’erne og starten af 00’erne var der en tydelig optimisme for sex, fremtid og teknologi, som er svær at have i dag, fordi vi kender til bagsiden af den teknologiske udvikling, klimaproblemer og krige og konflikter«.

På udstillingen finder man også skulpturen ‘Engangssprøjte’ af Jes Brinch og Henrik Plenge Jakobsen, et værk der efter coronapandemien har fået ny betydning.

»Jeg tænker på Vesterbro, stoffer og medicin. Og nu, i kontekst af den tid, vi lever i, falder mine tanker mere på vaccine, fordi vi alle sammen lige er blevet kampvaccineret på grund af corona. En kanyles indhold får os både til at overleve og slår os ihjel. Forbrug og misbrug på samme tid«.
Et nyt kapitel for ARKEN
‘BUTTERFLY!’ markerer på flere måder et nyt kapitel for ARKEN, der går ind i en tid, hvor de vil sætte fokus på soloudstillinger, ARKENs egen samling og invitere til debatter om ARKENs fremtidige indsamling.

Den første store soloudstilling står tyrkiske Refik Anadol for med ‘NATURE FUTURE’, som er først led i en treårig udstillingsrække, hvor ARKEN vil belyse menneskets forhold til natur og teknologi. Det er en totalinstallation, der præsenterer tre store værker, der tager udgangspunkt i internettets fremstilling af naturen.
Refik Anadol udstiller lige nu på MoMA i New York og er en af de mest toneangivende kunstnere inden for digital kunst. Han arbejder med maskinlæring og kunstig intelligens, og hans kunst stiller derfor også store spørgsmål til vores konstante og stadigt mere intime omgang med teknologi og algoritmer.

ARKEN har også valgt at sætte bæredygtighed i centrum, hvorfor de vil prioritere værker, der kan præsenteres digitalt – eller produceres i Danmark – for at mindske klimabelastningen.

‘NATURE FUTURE’ åbner samme dag som ‘BUTTERFLY!’. Der er altså god grund til at lægge vejen forbi ARKEN, hvis man er interesseret i at få udvidet sit perspektiv – om det så bliver til åbningsfesten eller i de kommende måneder.

Maecenas accumsan lacus vel facilisis volutpat est velit egestas dui. Eleifend mi in nulla posuere. Egestas tellus rutrum tellus pellentesque eu tincidunt tortor. Nulla at volutpat diam ut. In nulla posuere sollicitudin aliquam.

Foto: Torben Petersen

Kunst i smukke omgivelser (… i festivalklare sandaler)

ARKEN Museum for Moderne Kunst ligger stor og monumental midt i det menneskeskabte landskab, Køge Bugt Strandpark, syd for København. ARKEN har en af Skandinaviens fineste samlinger af samtidskunst.


Se de aktuelle udstillinger